Flere briter søger om at blive svenske statsborgere

Oven på briternes nej til fortsat medlemskab af EU konstaterer de svenske immigrationsmyndigheder en stigning i antallet af briter, der har søgt om at blive svenske statsborgere.

Det rapporterer Sveriges Radio.

Fra fredag, hvor resultatet af afstemningen forelå, og frem til søndag modtog de svenske immigrationsmyndigheder, Migrationsverket, 104 ansøgninger om svensk statsborgerskab fra britiske borgere.

Samlet for hele sidste uge, hvor afstemningen fandt sted, havde 129 briter søgt om statsborgerskab i Sverige.

- Det er rekord for en uge, men det er for tidligt at sige, om det er en tendens, som kommer til at fortsætte, siger Annette Grafen Silander, chef for statsborgerskabsenheden ved Migrationsverket.

Normalt ligger antallet af den slags ansøgninger fra briter i Sverige på omkring 20 ansøgninger om ugen.

Gavin Maycroft har boet i Sverige i ni år og er en af de briter, der har overvejet at søge om svensk statsborgerskab.

- For det første ønsker jeg at forblive i EU, og for det andet er jeg meget glad for Sverige, siger han til Sveriges Radio.

- Jeg føler mig ganske enkelt mere europæisk end britisk, siger han.

Også Irland har oplevet en stigende interesse blandt briter for dobbelt statsborgerskab.

Britiske medier har tidligere beskrevet, hvordan briter forud for EU-afstemningen har søgt om dobbelt statsborgerskab i Irland.

Ifølge avisen Guardian viser tal fra det irske udenrigsministerium en markant stigning i antallet af briter, der på baggrund af deres herkomst har søgt om et irsk pas.

Irland tilbyder automatisk statsborgerskab til enhver med en irsk forælder uanset hvor, de er født. Også børnebørn til en irsk bedsteforælder og endda oldebørn til en irer har mulighed for at opnå statsborgerskab.

Guardian vurderer, at seks millioner briter har en irsk født bedsteforælder og dermed ret til statsborgerskab på den grønne ø.