Storbritannien vil i næste måned sende yderligere 500 soldater til Afghanistan, sådan at det britiske kontingent i landet når op på 9500. Det siger den britiske premierminister, Gordon Brown, og bekræfter, at de betingelser, hans regering har sat for en troppeforøgelse, er blevet opfyldt.
- Jeg kan bekræfte, at vi nu rykker op på et styrkeniveau på 9500 mand, siger Brown.
Browns erklæring kommer godt et døgn inden, den amerikanske præsident, Barack Obama, ventes at komme med sit udspil om, hvor mange ekstra soldater USA vil sende til Afghanistan.
Det ventes, at Obama vil sende yderligere 30.000 amerikanske soldater til Afghanistan.
General Stanley McChrystal, kommandant for de allierede styrker i Afghanistan, har anmodet om at få yderligere mindst 40.000 mand.
I oktober meddelte Brown, at han ville sende yderligere 500 soldater til Afghanistan, hvis de havde det nødvendige udstyr til at gennemføre missionen, og hvis andre allierede også gav tilsagn om at intensivere indsatsen i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet