Det vurderer Anders Garly Andersen, der er chef for den danske ambassade i landet.
- Vi ved, at der er danskere, der søger at komme ud af landet så hurtigt som muligt. Jeg vil tro, der er en del danskere, der vil forlade landet midlertidigt, siger han.
Anders Garly Andersen fortæller, at omtrent 20 danskere lige nu opholder sig i landet, hvor deserterede soldater i sidste uge begik et statskup og smed præsidenten på porten.
- De fleste danskere, der opholder sig permanent i landet, er tilknyttet det udviklingssamarbejde, Danmark har med Mali.
- Det vil sige, at de enten er ambassadeansatte, rådgivere eller lignende. Og ikke mindst deres familiemedlemmer, selvfølgelig, siger Anders Garly Andersen.
- Der er afgået fly tirsdag, og der er også afgået fly i dag (onsdag, red.). Hvor mange danskere, der er med på de fly, ved vi ikke. Men det er et relativt fåtal, siger han.
Oprørslederne er utilfredse med regeringens håndtering af et oprør ledet af nomader i den nordlige del af landet, der begyndte i januar.
Tusinder har imidlertid demonstreret både for og imod juntaen i de seneste dage.
- Vi beder danske statsborgere i Mali om at begrænse deres bevægelse ude i byen til det nødvendige og undgå at gå ud om natten og i øvrigt respektere de udgangsforbud, der udstikkes af juntaen.
- Situationen lige nu er rolig, men den kan udvikle sig hvert øjeblik, siger ambassadechefen.
Vestlige lande og Den Afrikanske Union har fordømt statskuppet, og torsdag forventes en række stats- og regeringschefer fra Den Vestafrikanske Union at ankomme til hovedstaden Bamako for at aflevere budskaber til juntaen om, at magtovertagelsen er uacceptabel.
- Juntaens reaktion på mødet i morgen med lederne fra regionen kan blive helt, helt afgørende. Jeg er ikke sikker på, at juntaen har forstået, hvor voldsom den internationale og regionale modstand er, og hvad konsekvenserne vil blive for Mali, vurderer Garly.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde