Flere personer har mistet livet, efter at bevæbnede mænd affyrede skud mod to israelske busser nær grænsen til Egypten.
Det var en bus fra selskabet Egged, som først blev angrebet. Den havde netop forladt feriebyen Eilat ved Rødehavet, da den blev ramt af skud, oplyser israelske sikkerhedskilder.
Angrebet fandt sted 30 kilometer nord for Eilat, men det vides endnu ikke, hvorfra skuddene blev affyret.
Enkelte kilder siger, at skuddene kom fra den egyptiske side af grænsen, mens andre hævder, at gerningsmændene fulgte efter bussen i en bil.
Kort efter blev endnu en bus ramt af skud, mens den kørte på hovedvejen langs grænsen mellem Egypten og Israel.
Angrebene resulterede i et ukendt antal dræbte og sårede, hvoraf flere ifølge hospitalskilder blev ramt i benene.
Israelske soldater kæmpede efterfølgende med et ukendt antal bevæbnede mænd nær grænsen.
En journalist fra israelsk radio betegner hændelsen som et terrorangreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker