Mindst fire mennesker er dræbt i forbindelse med et granatangreb mod en bus i det nordøstlige Kenya, rapporterer lokale medier.
- Vi har fået en melding om et angreb mod et køretøj i Mandera-distriktet, der blandt andet involverer kenyanske embedsmænd, siger talsmand for politiet Eric Kiraithe.
Den lokale tv-station KTN melder om mindst otte dræbte.
Mandera ligger i et øde område i det nordøstlige Kenya tæt på grænsen til Etiopien og Somalia.
For knap to uger siden trængte kenyanske styrker ind over grænsen til Somalia i jagten på oprørere fra den militante gruppe al-Shabaab. Gruppen mistænkes for at stå bag en række angreb og bortførelser på kenyansk jord.
Al-Shabaab har siden advaret om gengældelsesangreb, og torsdag gentog en talsmand truslerne.
- Det er ikke længere tid til at bede Kenya om at stoppe krigen. Den eneste mulighed er at bekæmpe dem. Kenya har startet krigen og må nu mærke konsekvenserne, siger talsmanden Sheikh Muktar Robow.
Indbyggere i området, hvor bussen blev angrebet, siger, at fire mennesker angiveligt er dræbt.
- Vi har netop fået at vide, at en granat blev smidt mod et af regeringens køretøjer, som var på vej til Mandera, siger en lærer fra byens skole.
Mandag blev én person dræbt og flere end 20 såret, da to granater eksploderede i hovedstaden Nairobi.
En kenyansk mand har påtaget sig skylden for det ene angreb. Han siger selv, at han er medlem af al-Shabaab.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned