En kraftig tornado har dræbt mindst 26 mennesker i det sydvestlige Kina, og antallet af ofre kan fortsat stige, rapporterer flere kinesiske medier.
Den kraftfulde hvirvelstorm ramte storbyen Chongqing midt om natten, og den blev efterfulgt af voldsomme haglbyger.
- Tornadoer har aldrig ramt os før - dette er første gang, siger en lokal embedsmand i et af de hårdest ramte områder.
Mindst 160 mennesker blev kvæstet i uvejret, som også medførte, at strømmen gik i flere nærliggende byer.
Flere end 1000 huse blev jævnet med jorden, og op mod 10.000 andre bygninger har fået større skader, meddeler de lokale myndigheder, som har indledt redningsarbejdet.
Også mange afgrøder i katastrofeområdet er ødelagt efter stormens hærgen, og der meldes desuden om oversvømmelser og jordskred.
Der bor flere end 30 millioner mennesker i Chongqing.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde