Flere er kommet til skade efter jordskælv i Italien
Flere bygninger er kollapset efter et jordskælv på Sicilien natten til onsdag. Foto: Giovanni Isolino/Ritzau Scanpix
Giovanni Isolino/Ritzau Scanpix
28 personer er kommet til skade, efter at et jordskælv natten til onsdag ramte den italienske ø Sicilien.
Et jordskælv ved Europas mest aktive vulkan, Etna, har onsdag såret adskillige personer, skadet flere gamle bygninger og ført til lukkede motorveje.
Det fortæller det italienske beredskab ifølge AFP.
Etna er en aktiv vulkan på østkysten af øen Sicilien i Italien tæt ved byerne Messina og Catania.
Skælvet er det stærkeste, der har været, siden Etna gik i udbrud mandag og sendte aske ud til gene for Siciliens luftrum, hvor fly måtte aflyses i kort tid.
To personer blev reddet ud fra en bygning, der var ved at kollapse efter jordskælvet, mens 10 personer er kommet på hospitalet med mindre skader efter faldne murbrokker.
Yderligere 18 personer har selv fundet vej til hospitalet med småskader, som de er blevet behandlet for.
Ifølge det nationale institut for geofysik og vulkaner fandt jordskælvet sted klokken 03.18 natten til onsdag i 1,2 kilometers dybde. Skælvet har en beregnet størrelse på 4,8.
Skælvets epicentrum er registreret til at være lige nord for Siciliens næststørste by, Catania. Her har adskillige familier i området tilbragt natten udendørs i frygt for flere skælv.
Men selv om vulkanen satte en stopper for trafikken på land, forblev lufttrafikken stort set uberørt.
Der er målt adskillige jordskælv i området, siden vulkanen gik i udbrud mandag.
Sidste gang vulkanen gik i udbrud var i foråret 2017, men det sidste store udbrud var i vinteren mellem 2008 og 2009.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned