Flere franske soldater sendes til land i kaos
Der bliver ved med at komme soldater fra det franske militær til Den Centralafrikanske Republik (CAR).
François Hollande, Frankrigs præsident, siger, at der sent lørdag vil være 1600 udstationerede soldater i landet.
- Torsdag aften var der 600 soldater. I aftes var der 1000, og i aften vil der være 1600, sagde Hollande lørdag eftermiddag på en pressekonference, der markerede afslutningen på et fransk-afrikansk topmøde i Paris, den franske hovedstad.
- Det antal vil blive der, så længe det er nødvendigt for missionen, tilføjede præsidenten.
Hidtil har Frankrig sagt, at det ville sende 1200 soldater til CAR, der er en tidligere fransk koloni i Afrika.
I Bangui, hovedstaden i den afrikanske stat, patruljerer franske soldater nu.
Den franske styrke skal stive missionen Misca af. Den er udsendt af Den Afrikanske Union (AU) og består af 3500 afrikanske soldater, der ikke har været i stand til at tæmme uroen i landet.
Også her sker der imidlertid noget. Hollandes kontor siger, at AU har besluttet at øge antallet af soldater i styrken til 6000.
Franskmændene kom, efter at der var opstået meget voldsomme og blodige kampe på gaderne i Bangui. Røde Kors siger, at omkring 300 er dræbt under urolighederne torsdag og ved gengældelsesangreb siden da.
Det er blandt andet muslimer og kristne, der ligger i konflikt i det fattige land.
I marts væltede en koalition af muslimske oprørere præsident Francois Bozize.
I stedet indsatte oprørerne deres egen mand på præsidentposten, nemlig Michel Djotodia. Han er den første muslim på præsidentposten i det overvejende kristne land.
Formelt har han opløst de militsgrupper, der bragte ham til magten, men trods det har oprørerne fortsat med at hærge.
Lokale kristne har svaret igen ved at danne kristne militser, og det har fået det hele til at komme ud af kontrol.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned