Hundredvis af aktivister, der lørdag demonstrerede mod atomvåben ved en militærbase i Belgien, er anholdt.
Det oplyser arrangørerne.
Demonstrationen fandt sted ved basen Kleine Brogel nær grænsen til Holland. Her forsøgte flere end 800 at komme ind på det militære område, som politiet beskyttede.
En talsmand for demonstranterne siger, at han har fået meldinger fra politiet om, at 360 personer er anholdt og sat i forvaring i en hangar på basen. Til det belgiske nyhedsbureau siger politiet, at 270 er tilbageholdt.
Myndighederne havde på forhånd advaret om, at alle, der forsøgte at trænge ind på basen, ville blive pågrebet.
Demonstrationen ved Kleine Brogel var én af en række rundt om i Europa for at presse regeringer til at ændre Natos politik.
Det er aldrig officielt blevet bekræftet, at der er er amerikanske atomvåben på Kleine Brogel. Eksperter tror, at der er oplagret B61-atomvåben i fem Nato-lande, herunder i Belgien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned