Flere hundrede taget som gidsler på pakistansk skole
En såret mand hjælpes væk, tirsdag ved en skole i Peshawar i Pakistan. Foto: Mohammad Sajjad/AP/POLFOTO
Mohammad Sajjad/AP/POLFOTO
Mindst 20 personer er dræbt i forbindelse med gidseltagning på skole i det nordvestlige Pakistan, skriver AFP.
Flere hundrede elever og lærere er taget som gidsler af bevæbnede mænd på en skole i byen Peshawar i det nordvestlige Pakistan, siger militærfolk på stedet ifølge Reuters.
Pakistansk Taliban erklærer, at gruppen står bag gidseltagningen, hvor mindst 20 personer, herunder 17 børn, ifølge nyhedsbureauet AFP meldes dræbt.
Yderligere 40 personer er ifølge hospitalskilder såret.
Taliban fortæller, at det ikke var planen at skade skolens elever.
- Vores selvmordsbombere har indtaget skolen. De er blevet instrueret i ikke at skade børnene, men at rette angrebene mod personale fra hæren, siger Taliban-talsmand Muhammad Umar Khorasani.
I alt menes 500 elever og lærere at have opholdt sig på skolen, da en gruppe bestående af mindst seks bevæbnede mænd indtog skolen "Army Public School", der drives af hæren.
En journalist fra nyhedsbureauet Reuters, der befinder sig ved skolen, har hørt skud inde fra skolen, der er omringet af militærfolk.
Reuters skriver desuden, at ambulancer transporterer sårede elever væk fra stedet.
- Vi stod udenfor skolen, da skudsalver pludselig brød ud. Der var kaos overalt og skrig fra børn og lærere, siger skolebuschaufføren Jamshed Khan.
Der er desuden hørt eksplosioner fra skolen, rapporterer dpa.
- Der var to eksplosioner inde i bygningen, siger politimanden Muhammad Altaf.
- Derefter så jeg tyk røg stige fra hele området, siger han.
Begge eksplosioner var meget høje og skrækindjagende, fortæller kvinden Shughufta Khatoon, der venter på sine to teenagenevøer udenfor skolen.
Ifølge dpa ønsker Taliban at hævne en militæroffensiv mod militante i den nordvestlige pakistanske stammeregion.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet