Flere knivstik i Israel: Soldat og ung kvinde dræbt
Gerningsmanden blev skudt efter knivstikkeri ved bosættelsen Alon Shvut i den sydlige del af Vestbredden.
En ung israelsk kvinde er mandag dræbt af knivstik på Vestbredden og to andre er såret, oplyser israelske myndigheder.
En palæstinenser, som menes at stå bag, blev efterfølgende skudt af en sikkerhedsvagt og skulle være alvorligt såret.
- Paramedicinere bekræfter, at en ung kvinde er død, siger hospitalskilder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Gerningsmanden sprang pludselig ud af en bil og stak tre israelere, der ventede ved et busstoppested, oplyser Luba Samri, der er talsmand for politiet.
Knivstikkeriet skete ved bosættelsen Alon Shvut i den sydlige del af Vestbredden.
Ifølge vidner forsøgte gerningsmanden i bil at køre folk ned ved indgangen til bosættelsen.
Han kørte derpå ind i en betonbarriere og hoppede ud af bilen, hvorefter han stak kvinden og to andre israelere ved busstoppestedet.
Kvinden, der ifølge nyhedsbureauet dpa var i midten af 20'erne, blev alvorligt såret, og hendes liv stod efter angrebet ikke til at redde. Manden bag knivstikkeriet blev kørt på hospitalet for at få behandling efter sikkerhedsvagtens skud.
Episoden skete blot få timer efter, at en israelsk soldat blev såret af knivstik i kystbyen Tel Aviv. Soldaten blev stukket i maven og blev kørt på hospitalet. Han blev senere erklæret død.
Gerningsmanden nåede i første omgang at slippe væk fra stedet, men blev senere pågrebet og anholdt.
I de seneste uger er spændingerne mellem Israel og palæstinenserne taget til.
Onsdag kørte en bil ind i en flok fodgængere i Østjerusalem, mens en anden person tidligere på ugen tilsyneladende også bevidst kørte ind i en menneskeflok i en bil.
22. oktober dræbte en palæstinensisk motorcyklist to personer, hvorefter han blev skudt og dræbt af politiet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned