Flere ledere af muslimsk broderskab er løsladt
Saad el-Katatni, leder af Det Muslimske Broderskabs politiske arm, Friheds- og Retfærdighedspartiet, og tidligere formand for parlamentet samt bevægelsens næstformand, Rashad al-Bayoumi er blevet løsladt af Egyptens offentlige anklager.
Det meddeler det statslige nyhedsbureau Mena.
De to mænd blev arresteret , da den tidligere præsident Mohamed Mursi blev væltet.
El-Katatni og al-Bayoumi bliver dog stadig efterforsket for at have opildnet til vold.
Den øverste leder af Egyptens Muslimske Broderskab, Mohammed Badie, har også været meldt som arresteret, men fredag aften viste han sig for tusindvis af islamistiske demonstranter i hovedstaden Kairo.
TV-billeder viste Mohammed Badie iklædt et sort jakkesæt og en hvid skjorte, mens han talte til sine tilhængere. Badie bad demonstranterne om at blive i Kairos gader for at demonstrere mod afsættelsen af Mohamed Mursi.
Den store folkemængde af støtter til Mohamed Mursi bevæger sig nu igennem den egyptiske hovedstad, og de er formentlig på vej mod Tahrirpladsen, der har været skueplads til omfattende uro, da Mohamed Mursi blev væltet ved et militærkup.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde