Flere løbere faldt om ved maraton i smogfyldt Beijing
Luftforeningen var slem under søndagens maraton i Kinas hovedstad.
Luftforureningen kan være rigtig slem i Beijing i Kina, og at den også kan være direkte livstruende for sportsudøvere fik man søndag flere beviser på.
Seks løbere og en official blev ramt af hjerteproblemer under søndagens maratonløb i den kinesiske hovedstad.
Avisen South China Morning Post skriver, at USA's ambassade i Beijing målte luftkvaliteten kort tid efter at vinderen, kenyaneren Mariko Kipchumba, kom i mål.
Målingen viste, at luftkvalitetsniveauet lå på indeks 175 på en skala, hvor værdier mellem 151 og 200 betegnes som skadelige. I de perioder, hvor luftkvaliteten ligger i det interval opfordres folk til at tage den med ro, og "reducere langvarige eller kraftige anstrengelser".
Der er ingen meldinger om dødsfald i forbindelse med søndagens maraton.
Flere af de omkring 30.000 deltagere havde forsøgt at gardere sig mod at at indånde alt for meget af den sundhedsskadelige smog ved at iføre sig masker.
Kina har i årevis været ramt af en kraftig luftforurening, der blandt andet er forårsaget af et enormt forbrug af kul til fremstilling af elektricitet.
Vinderen hos mændene, den 41-årige Kipchumba fra Kenya, brugte to timer og 11 minutter på at tilbagelægge de godt 42 kilometer. Rekorden i løbet, der blev afviklet første gang i 1981, lyder på 2:07:16.
Kvindernes konkurrence blev vundet af Betelhem Cherenet fra Etiopien i tiden 2:27:31.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned