Flere migranter døde i busulykke i Tyrkiet
Redningsmandskab ved den udbrændte bus, der forulykkede i det østlige Tyrkiet i de tidlige morgentimer søndag. Mindst 12 er døde i ulykken. Foto: Sukru Akyuz/Ritzau Scanpix
Sukru Akyuz/Ritzau Scanpix
Migranter på vej fra den iranske grænse og videre vestpå i Tyrkiet er dræbt i en ulykke søndag morgen.
Mindst 12 mennesker er døde i en busulykke i det østlige Tyrkiet søndag morgen.
Ofrene var migranter fra Afghanistan, Pakistan og Bangladesh. Ud over de 12 dræbte er 26 kvæstet.
Det oplyser lokale tyrkiske myndigheder.
Ulykken skete nær grænsen til Iran. Bussen kørte ned i en grøft, hvorpå den brød i brand. Det oplyser to lokale kilder med kendskab til sagen.
Tv-billeder viser overlevende, der bliver behandlet ved vejkanten, mens redningsmandskab arbejder ved det udbrændte køretøj.
De kvæstede er bragt til et hospital. Der er ikke umiddelbart nærmere oplysninger om deres tilstand.
Ejeren af bussen er blevet anholdt, tilføjer kilderne.
Identiteten på ofrene er endnu ikke fastslået. Men blandt de dræbte er en af de menneskesmuglere, der skulle få migranterne videre på deres færd. Det skriver lokale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tyrkiet er et vigtigt transitland for mange migranter, der håber på at nå til Europa.
Folk fra lande som Iran, Afghanistan og Pakistan krydser i stort tal grænsen fra Iran til Tyrkiet og rejser videre fra grænsen med kurs mod storbyer som Istanbul og hovedstaden Ankara.
60 migranter omkom ved en bådulykke i juli sidste år, da de forsøgte at krydse den store sø Van, der ligger mellem Tyrkiet og Iran.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned