En stigning i antallet af nordkoreanske afhoppere til søs har fået Sydkorea til at mistænke, at del af de flygtende faktisk er spioner for den kommunistiske stat.
Avisen JoongAng IIbo citerer kilder i den sydkoreanske regering for, at der har været fem afhoppere siden spændingerne mellem Nordkorea og Sydkorea steg i kølvandet på en nordkoreansk sænkning af det sydkoreanske krigsskib Cheonan.
Senest blev to nordkoreanere opdaget på en pram i Det Japanske Hav den 26. juni.
- De sagde, at deres motiv var at hoppe af fra militæret, siger en unavngiven kilde til avisen og tilføjer: "og blev ledt videre til de rette regeringsorganer."
Det er ganske usædvanligt for nordkoreanere at flygte til havs, da mindre både bliver overvåget nøje af landet. Agenter afhører nu de forskellige afhoppere om deres baggrund.
Den usædvanlige sørute kan skyldes, at grænsen mellem Kina og Nordkorea, der har været mange afhopperes fortrukne rute, bliver bedre overvåget end før.
Sydkoreanerne mistænker også stigningen i afhoppere til søs for at være en måde at udspionere Sydkoreas sikkerhedsberedskab.
I sidste uge blev to nordkoreanske agenter idømt 10 års fængsel for at udgive sig for at være flygtninge fra Nordkorea. De var i stedet sendt for at slå en højtstående afhopper ihjel.
Nyhedsbureauet Yonhap siger, at i alt syv nordkoreanere er flygtet til Sydkorea siden sænkningen af Cheonan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker