Flere ofre efter californisk bådbrand døde af røgforgiftning
34 personer omkom i bådbrand, men det tyder på, at det var røg og ikke flammer, der kostede flere ofre livet.
Mange af de omkomne i branden på en dykkerbåd ud for Los Angeles døde fanget under dæk angiveligt som følge af røgforgiftning.
Det meddeler myndighederne fredag.
De 34 personer, der døde i branden, sov i et rum pakket med køjesenge under dæk, da flammerne brød ud og hurtigt opslugte båden. Det skete kort før daggry mandag.
De indledende undersøgelser af dødsårsagerne, som blev fremlagt af Bill Brown, sherif i Santa Barbara County, åbner for muligheden for, at ofrene indåndede meget giftig røg.
Dermed tyder noget på, at flere døde sovende, inden flammerne bredte sig.
-Der er indikationer fra de indledende undersøgelser af ligene, der viser, at ofrene døde, før de blev brændt, siger Brown.
De nye oplysninger kommer, mens brandens årsag fortsat er genstand for undersøgelser. Derudover ledes der fortsat efter en af de personer, der menes at være omkommet i branden.
Undersøgelserne går dog ikke på, om der skulle være begået forbrydelser i forbindelse med branden, siger Brown.
Båden sank nær Santa Cruz Island ikke langt fra Los Angeles i den sydlige del af den amerikanske delstat Californien.
Der var tale om den 23 meter lange båd ved navn "The Conception".
Båden skulle på en tre dage lang dykkertur ved Channel Islands National Park i Stillehavet ud for Californiens kyst.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker