Det danske rejsebureau Atlantis Rejser standser nu flyvninger til Egypten, efter at Udenrigsministeriet har ændret sin rejsevejledning. De omkring 1500 gæster, som selskabet har dernede, kommer hjem på de normale afrejsedatoer.
Ifølge selskabets kommunikationschef Pernille Ammitzbøll retter man sig dermed efter ministeriets anbefalinger.
- Vi stopper nu med at sende flere gæster derned, indtil Udenrigsministeriet hæver sine restriktioner, siger Pernille Ammitzbøll.
Hun understreger dog, at der ikke har været uroligheder i de byer, hvor Atlantis har gæster, heriblandt Hurghada og Sharm el-Sheik.
I modsætning til flere andre selskaber sætter Atlantis ikke en dato på, hvor længe Egypten-pausen varer. Det skyldes, at man ikke slutter sin sæson, men fortsætter med flyvninger hele året.
Også rejseselskabet Spies retter sig efter ministeriet. Det betyder, at man foreløbig aflyser alle afrejser frem til og med den 23. februar, oplyser selskabet.
Gæster, som skal rejse i perioden frem til den nævnte dato, kan frit få pengene retur og - eller - bestille en ny rejse.
For gæster med afrejse efter denne dato gælder indtil videre de almindelige regler for afbestilling, oplyser Spies.
Spies har ca. 550 gæster i Egypten.
Også Bravo Tours aflyser alle rejser til Egypten de kommende tre uger. 508 gæster, der for tiden opholder sigved Rødehavskysten i henholdsvis Sharm el-Sheikh og Hurghada, hentes hjem i løbet af den kommende uge.
- Udenrigsministeriet fraråder nu alle unødvendige rejser til hele Egypten, men kræver ikke evakuering. Derfor sender vi fire tomme fly ned for at hente gæsterne hjem til ordinær tid. Men to-ugers gæster får afkortet deres ferie, siger Bravo Tours? administrerende direktør, Peder Hornshøj.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned