Flere såret ved skyderi i butikscenter i Houston
En mand, som mandag skød og sårede flere personer i Houston, er død, bekræfter politiet i den amerikanske by. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Flere personer er såret af skud i et butikscenter i Houston. Den mistænkte er dræbt af politiets skud.
Flere personer er skudt i et butikscenter i Houston i den amerikanske delstat Texas, bekræfter det lokale politi. En mistænkt gerningsmand er skudt og dræbt.
- Flere personer er skudt af en mistænkt, og de bliver nu transporteret til hospitaler. Det præcise antal sårede og graden af deres skader er ukendt, skriver politiet i Houston på Twitter.
Fox News skriver, at syv personer er ramt.
Angrebsmanden er blevet skudt af betjente. Han er siden død, bekræfter politiet ifølge nyhedsbureauet AP.
- Der er ingen forlydender om andre mistænkte på nuværende tidspunkt, skriver politiet, som forventer at afholde et pressemøde senere.
Ifølge det lokale medie Khou-tv er den formodede gerningsmands bil fundet af myndighederne, der nu undersøger den.
Samtidig oplyser tv-stationen, at seks personer er blevet kørt til forskellige skadestuer og hospitaler.
Fredag aften skød og dræbte en 20-årig mand fem mennesker i et indkøbscenter i den amerikanske by Burlington.
Han blev anholdt i weekenden efter en intens menneskejagt.
FBI har sagt om angrebet fredag, at der ikke er tegn på, at der skulle være forbindelse til terror eller andre angreb i landet.
Skyderiet skete i kosmetikafdelingen i butikken Macy's.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker