Flere taget som gidsler efter selvmordsangreb i Pakistan
Militante oprørere har angrebet en retsbygning i den pakistanske by Peshawar og dræbt mindst fire personer.
Flere end 20 personer er såret, efter at en af oprørerne sprængte sig selv i luften uden for bygningen, der var tætpakket med mennesker.
Et ukendt antal personer er desuden taget som gidsler, oplyser myndighederne.
Informationsminister Mian Iftikhar Hussain siger, at formålet med angrebet angiveligt var at storme bygningen og befri militante oprørere fra fængslet.
- Terroristerne har taget flere gidsler, og politiet forsøger at få dem frigivet, oplyser ministeren.
Han siger også, at der er en skudveksling i gang inde i bygningen, og at både dommere og advokater er blandt gidslerne.
Ingen har taget skylden for angrebet.
I Pakistan kæmper militante talibanoprørere, som er tæt på al-Qaeda, en indædt kamp for at vælte den USA-støttede regering.
Som led i oprøret angriber de militante islamister med jævne mellemrum både militæret, sikkerhedsfolk og civile.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde