Flere teenagere er såret i narkorelateret skyderi i Frankrig
Skyderi udviklede sig til masseslagsmål i Frankrig torsdag. (Arkivfoto). Foto: Fred Tanneau/Ritzau Scanpix
En 15-årig dreng er blevet livstruende såret efter skyderi foran restaurant i vestfransk by.
Fem personer er blevet alvorligt såret i et narkotikarelateret skyderi i byen Poitiers i det vestlige Frankrig.
Det oplyser Frankrigs indenrigsminister, Bruno Retailleau, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Flere af de sårede er teenagere. En 15-årig dreng er livstruende såret, siger indenrigsministeren til den franske tv-kanal BFMTV.
Han siger, at flere hundrede mennesker var involveret i episoden, som fandt sted torsdag aften foran en restaurant.
- Det, der startede som et skyderi ved en restaurant, endte med at blive et slagsmål mellem rivaliserende bander, der involverede hundredvis af mennesker, siger Retailleau.
Også lokale myndigheder i departementet Vienne melder, at fem personer er blevet såret under skyderiet.
Departementet skriver, at skyderiet har forbindelse til spændinger mellem grupper.
Frankrigs indenrigsminister siger, at landet har nået "kritisk punkt", hvad angår vold relateret til narkohandel.
Han siger, at han vil tage til byen Rennes senere fredag.
Her blev et femårigt barn livsfarligt såret efter at være blevet skudt lørdag. Det skyderi menes også at have været narkorelateret.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker