Indførelse af selvbetjening har næsten tredoblet tyverierne i det svenske alkoholmonopol Systembolaget. Det er dog en brøkdel af den samlede omsætning.
Billig whisky, Vodka Explorer og frugtaperitiffen Marinella er blandt de mest stjålne varer i Systembolagets forretninger i Vestsverige. Det viser en undersøgelse, som avisen Göteborgs-Posten har foretaget.
Antallet af tyverier er steget fra 93 for 10 år siden til 536 anmeldelser i 2008. Årsagen til stigningen menes at være, at monopolforretningerne har indført selvbetjening, så de tørstige svenske kunder nu selv kan hive varerne ned fra hylderne og lægge dem i kurven.
Hvordan det ser ud på regionalt- og landsniveau er uklart, fordi monopolet kun opgør dets samlede svind. Men fra i 1999 at have ligget på 0,34 promille af omsætningen, så er svindet nu oppe på 1,3 promille eller 22,8 millioner svenske kroner (16 millioner kroner), fordelt på 411 butikker. Det er næsten en tredobling.
- Vi ser med stor alvor på butikstyverierne, men mener også, at vi arbejder hårdt på at holde dem på et så lavt niveau som muligt, siger Anna Almberg, der er presseansvarlig hos Systembolaget.
Omfanget af svindet kan sammenlignes med alkoholmonopolets salg af plasticposer på omkring 70 millioner svenske kroner årligt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned