Flertal af tyskere ønsker græsk euro-exit
Foto: Angelos Tzortzinis /Scanpix
Angelos Tzortzinis /Scanpix
Grækenland skal ud af euroen.
Det mener i hvert fald 65 procent af tyskerne i en ny meningsmåling, der er fortaget blandt 1503 mennesker og udført for tv-stationen ARD, skriver Bloomberg News.
Befolkningen i vort sydlige naboland ser tilsyneladende sort på det videre forløb i den europæiske gældskrise, der - ud over grækerne - også har ramt andre sydeuropæiske lande såsom Italien og Spanien hårdt.
84 procent af de adspurgte i meningsmålingen nikker ja til, at det værste endnu ikke er overstået.
Tilliden til landets egen kansler er til gengæld stadig stor blandt den tyske befolkning.
70 procent svarer, at euroens redning er "i gode hænder" hos regeringschefen Angela Merkel - en højere vurdering end nogen anden tysk politiker.
Den generelle tilfredshed med hendes indsats som kansler er desuden steget til 68 procent hos tyskerne, der går til stemmeurnerne igen i 2013, hvor der skal afholdes valgt senest til oktober.
Imens, i Grækenland, går tingene tilsyneladende i retning væk fra den truende statsbankerot.
Den græske regeringskoalition nåede onsdag til enighed om endnu en spareplan, der skal bane vej for nye lån fra andre eurolande og IMF, Den Internationale Valutafond.
Spareplanen indebærer besparelser på de offentlige budgetter på 11,5 milliarder euro svarende til 86 milliarder kroner.
Besparelserne er ifølge græske ministre nok til, at Grækenland kan få udbetalt endnu et lån fra udenlandske långivere. Lån som er helt nødvendigt, hvis landet skal undgå at gå fallit.
Den tidligere finansminister og leder for Socialistpartiet, Evangelos Venizelos, siger, at Grækenland må og skal have mere tid til at opfylde de krav, som långiverne har stillet for at yde nye lån.
De græske partiledere, der indgår i den konservativt ledede regeringskoalition, har forhandlet i flere uger om den seneste spareplan.
Især socialistlederen Venizolos har ønsket, at spareplanerne skal gennemføres over længere tid, helst fire år, og ikke i løbet af 2013 og 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde