Det republikanske kongresmedlem Chris Lee har valgt at opgive sit sæde i Repræsentanternes Hus, efter internetmediet gawker.com har offentliggjort en korrespondance, hvor han flirtede med en kvinde online, selvom han er gift.
Den 46-årige politiker har sendt frække beskeder og billeder af sig selv i bar overkrop til en kvinde, som han mødte på hjemmesiden craigslist.com.
Lee, der er repræsentant for et distrikt i den vestlige del af staten New York, undskylder i en pressemeddelelse sine handlinger, men nævner ikke direkte sin emailflirt.
- Jeg fortryder at have gjort min familie, mine medarbejdere og mine vælgere fortræd med mine handlinger, siger han.
- Jeg undskylder på det dybeste og alvorligste til dem alle. Jeg har begået store fejltagelser, og jeg lover at arbejde så hårdt som muligt for at få deres tilgivelse, siger Lee.
Gawker.com har offentliggjort flere e-mailudvekslinger mellem politikeren og kvinden, som ikke vil have sit navn frem. Her beskriver Lee sig selv som en fraskilt lobbyist og en "veltrimmet, sjov og stilig fyr".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker