Først satte han ild til sit hus. Så stjal han et mindre privatfly. Og derefter fløj han det med fuldt overlæg ind i skattevæsnets bygning i Austin, Texas.
Amerikanske myndigheder siger til tv-stationen CNN, at der lå et selvmord bag, da et lille propelfly torsdag fløj ind i fireetagesbygningen i den texanske hovedstad.
- Dette var tilsyneladende, ifølge embedsfolk, en overlagt handling, siger CNN-studieværten Tony Harris.
Ifølge CNN hed piloten Joseph Andrew Stack.
To mennesker er kørt på sygehuset, og en person savnes i forbindelse med hændelsen.
USA's ministerium for intern sikkerhed siger, at hændelsen ikke har noget med terrorisme at gøre.
En amerikansk hjemmeside kunne efter flystyrtet offentliggøre ordlyden af det, der angiveligt var et selvmordsbrev, efterladt af Joseph Andrew Stack.
Brevet, der er dateret 18. februar, giver indtryk af, at Stack havde et udestående med skattevæsnet. Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters har det ikke været muligt at fastslå, hvorvidt brevet er ægte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde