Piloten er død, og der er mange turister blandt de kvæstede, siger politiet i Thailand.
Piloten blev dræbt, da et passagerfly tirsdag kørte af landingsbanen under et uvejr på den thailandske ferieø Koh Samui.
Ifølge aviserne Bangkok Post og The Nation er omkring 40 fra flyet sendt på hospitalet med skader.
Da flyet fra Bangkok Airways forsvandt ud af landingsbanen, ramte det et kontroltårn i lufthavnen.
Flyet gik ikke i brand ved ulykken.
Ifølge politiet var der omkring 70 passagerer om bord i flyet, der kom fra Krabi, som også er et meget søgt turistmål. Det er en flyvetur på cirka en halv time.
Der var kraftigt regnvejr og hård vind, da flyet landede og piloten tilsyneladende mistede kontrollen over maskinen.
Politiet siger, at mange af de kvæstede er turister.
Tidligere forlød det fejlagtigt, at mindst 10 mennesker havde mistet livet.
Koh Samui besøges hvert år af mange turister fra Europa. Det er også et populært feriemål blandt danskere.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde