De var tæt på, de to passagerfly i luftrummet over Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv.
De var blot 250 meter fra hinanden, da flykontrollen opdagede, at noget var galt og fik afværget et sammenstød, fortæller israelske medier.
Det var et fly fra det tyske selskab Air Berlin, der var på vej mod Köln. Ifølge medierne skulle det starte i vestlig retning og stige til 8000 fod.
Men af en eller anden årsag lagde flyet sig på en sydlig retning, da det kom i luften, og dermed kom det faretruende tæt på et El Al-fly, som kom fra Athen og skulle lande.
En flykontrollør opdagede, at de to fly kun var 250 meter fra hinanden og fik Air Berlin-piloten til at ændre kurs.
Myndighederne er nu gået i gang med at undersøge, hvad der gik galt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned