Et fly med 85 passagerer om bord er styrtet ned i Middelhavet kort tid efter det lettede fra lufthavnen i Beirut tidligt mandag.
Flyet, der tilhører Ethiopian Airlines, forsvandt fra radaren cirka fem minutter efter, at det lettede, siger kilder fra lufthavnen ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der er endnu ingen forlydender om passagerernes skæbne.
Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er flyet styrtet ned i et område tæt på byen Saadiyat, der ligger godt 15 kilometer syd for den libanesiske hovedstad, Beirut.
Lufthavnsmyndighederne siger til dpa, at dårlige vejrforhold kan have bidraget til flyets nedstyrtning.
Beboere i området har ifølge Reuters set et brændende fly styrte ned.
Flyet er ifølge forlydender af typen Boeing 737, rapporterer Reuters.
Cirka 50 af flyets passagerer er libanesiske statsborgere og hovedparten af de resterende er ethiopere. Derudover skulle kabinepersonalet tælle syv medlemmer.
Flyet lettede kort tid efter den planlagte afgang klokken 1.10. Maskinen skulle være ankommet fra Addis Ababa tidligere mandag nat.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde