Fly nødlander i USA efter dækeksplosioner
Pilot cirklede rundt i luften, da to dæk eksploderede under start. Rapper Post Malone om bord på flyet.
Et fly, hvorpå to dæk eksploderede, da det tirsdag lettede i en lille lufthavn i New Jersey, foretog senere en sikker nødlanding i New York efter en dramatisk flyvetur.
Flyet, der havde 16 passagerer om bord, lettede i Teterboro lufthavn, hvor piloten cirklede rundt efter at være lettet, da han med det samme vidste, at to dæk var eksploderet.
Efter 30 minutter fik flyet besked på at flyve mod New York til en lufthavn med længere landingsbaner, som er bedre ved nødlandinger.
Flyet skulle have været til Londons Luton lufthavn i England.
Fans af rapperen Post Malone var taget til den lufthavn, hvor flyet landede, fordi de mente, at han var om bord i maskinen sammen med musikeren Andrew Watt.
Efterfølgende bekræftede rapperen det selv på Twitter, da han skrev:
- Jeg landede, venner. Tak for jeres bønner. Kan ikke tro, at der var så mange, som ønskede, at jeg var død på denne hjemmeside. Fuck jer. Men ikke i dag.
I Westfield-Barnes i delstaten Massachusetts siger lederen af en regionale lufthavn, Eric Billowitz, at det uheldsramte fly - en Gulfstream IV - var på vej mod New York Stewart International Airport i Newburgh, der ligger omkring 112 kilometer nord for New York City.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker