Flygtninge fra to både er reddet ud for Italien
Den italienske flåde har tirsdag bjærget ombordværende på to både, der var fyldt med flere end 500 flygtninge, hvoraf 133 er mindreårige børn. Det er den seneste bølge af indvandring, der indtil videre har bragt flere end 36.000 personer så vidt.
En flådehelikopter fik mandag øje på bådene syd for Sicilien, hvor den ene trak den anden som følge af et forudgående uheld.
Dårlige vejrforhold forsinkede redningsaktionen, som blev udført tirsdag med hjælp fra nærliggende handelsskibe.
Der var også 64 kvinder i gruppen, oplyser den italienske flåde i en erklæring.
Næsten alle de nye ankomster er både, der stævner ud fra det nordlige Libyen, som bliver stadig mere lovløst, og mange af flygtningene kommer fra Eritrea, Somalia og Syrien.
17 personer druknede, da et flygtningeskib forliste tidligere på måneden. Den gang blev flere end 200 reddet.
To forlis i nærheden af Italiens kyster i oktober 2013 kostede flere end 400 flygtninge livet, hvilket fik Italien til at iværksætte en omfattende eftersøgnings- og redningsaktion.
Indenrigsminister Angelino Alfano har beskyldt EU for ikke at have hjulpet. Han siger:
- Middelhavet er ikke en italiensk grænse, men en europæisk grænse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub