Det er det højeste antal flygtninge inden for et døgn under den nu et år lange opstand mod Syriens præsident, Bashar al-Assad og hans regime.
De mange syriske flygtninge krydsede alle grænsen ved den tyrkiske landsby Bukulmes. Mange flere venter på at komme til Tyrkiet på den syriske side af grænsen, siger embedsmanden.
Torsdag var 44 busser indsat for at køre de mange syrere videre til en flygtningelejr i byen Reyhanli.
- Den syriske hær ødelægger bygninger ved at bombe dem til ruiner, siger Muhammed Khatib, en syrisk flygtning, der kom over grænsen fra byen Kastanaz i Idlib-provinsen sent torsdag.
Han siger, at den syriske hær har optrappet angrebene på Kastanaz, der også er angrebet af bombefly.
- Hæren ønsker, at beboerne kommer ud af deres huse. Hvis de nægter, bomber de husene, selv om beboerne stadig er i bygningerne, siger Muhammed Khatib.
Han fortæller, at der i de seneste tre dage har ligget lig på gaderne i Kastanaz. Han vurderer, at flere end 200 er blevet dræbt i byen, der nu er næsten helt forladt.
Indbyggere på den tyrkiske side af grænsen siger, at de har hørt eksplosioner og bombenedslag fra Kastanaz hele torsdagen.
Tyrkiske ledere siger, at strømmen af syriske flygtninge og massakrerne på civile i grænseområdet kan tvinge Tyrkiet til en indsats, der skal forhindre en humanitær katastrofe.
Den tyrkiske premierminister, Tayyip Erdogan, sagde i marts, at oprettelsen af en "bufferzone" langs den syrisk-tyrkiske grænse er en mulighed.
Det vil dog indebære, at Tyrkiet sender soldater til grænse, og det kan føre til en militær konfrontation mellem de to lande.
/ritzau/Reuter
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde