Aldrig før har flytrafikken i Europa været så hårdt ramt. Og den vulkanske aske, der fortsætter med at strømme mod Europa, vil give store forstyrrelser i flytrafikken lørdag.
Det fastslår den europæiske flykontrol, Eurocontrol.
12.000 til 13.000 fly vil formentlig komme i luften i løbet af fredagen mod normalt 29.500. Lørdag vil blive mindst lige så slem.
Askeskyen fra vulkanen Eyjafjallajökul vil lørdag sprede sig yderligere mod syd og øst.
Lørdag vil askeskyen bevæge sig længere mod syd og lægge sig i en linje fra det sydlige Frankrig over Norditalien til Balkan, siger Eurocontrols chef, Brian Flynn.
Den danske flykontrol Naviair siger, at det danske luftrum foreløbig vil være lukket til klokken 08.00 lørdag. Den samme melding kommer fra de britiske myndigheder.
Norges meteorologiske institut siger, at man tidligst venter, at den største lufthavn, Gardermoen ved Oslo, kan åbne igen søndag.
Flyvninger i det nordlige Norge blev tidligere på dagen tilladt, men der er igen lukket i de fleste lufthavne.
Finland har lukket sit luftrum til søndag. Luftrummet er lukket i Sverige og det vides endnu ikke, hvornår myndighederne igen giver tilladelse til flyvninger. Tyslands meteorologiske tjeneste oplyser, at al flytrafik skal ophøre fredag aften.
Lufthavne i Holland, Belgien, store dele af Frankrig og Polen, Schweiz, Tjekkiet, Slovakiet er lukket.
Schweiz og Ungarn lukker deres luftrum klokken 19, og Rumænien lukker den nordvestlige del af dets luftrum klokken to lørdag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker