Flykaos i München: Kvinde gik udenom sikkerhedskontrol
Det er især Lufthansas afgange, der er påvirket, efter at tysk politi har ryddet terminal 2 i lufthavnen i München, som er en af de travleste i Tyskland. Foto: Christof Stache/arkiv/Ritzau Scanpix
Christof Stache/arkiv/Ritzau Scanpix
Flyrejsende i München klager over manglende information om forsinkelser og aflysninger efter sikkerhedsbrist.
I lufthavnen i München, der Tysklands næsttravleste lufthavn, er mange fly forsinket eller aflyst, efter at en kvinde lørdag morgen gik igennem sikkerhedskontrollen uden at blive tjekket af personalet.
Det har fået politiet i den tyske storby til at beordre en af lufthavnsterminalerne ryddet.
Det er især det tyske luftfartsselskab Lufthansa og dets partnere, der benytter den berørte terminal 2.
Rejsende i lufthavnen skriver på sociale medier, at de ikke får lov at forlade deres fly.
Andre klager over den manglende information om forsinkelser og aflysninger, mens andre igen deler billeder af den overfyldte afgangshal, hvor passagerer er samlet i håb om at få en opdatering om situationen.
Politiet havde efter mere end tre timers søgen endnu ikke fundet kvinden, der slap igennem sikkerhedskontrollen klokken 6.45.
Omkring klokken 11 oplyser en talskvinde for lufthavnen, at flyafgange og ankomster til og fra lande i Schengen-området vil blive genoptaget inden for kort tid.
Sikkerhedsbristet sker på en travl rejsedag. Lørdag er første dag i skolernes seks ugers sommerferie i den sydlige delstat Bayern, hvor München er hovedby.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker