Flymotor på Boeing 767 bryder i brand ved start i Florida
Flymotor på Boeing 767 bryder i brand ved start i Florida Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Passagerer reddes ud af fly i slisker i Fort Lauderdales lufthavn, og adskillige er kommet til skade.
Den ene motor på et fly fra Dynamic Airways brød torsdag i brand lige inden start fra lufthavnen i Fort Lauderdale i den amerikanske stat Florida. Adskillige mennesker er kommet til skade.
Alle passagerer er blevet evakueret fra flyet, en Boeing 767, der skulle være fløjet til Venezuela.
Det var den ene af flyets to motorer, som brød i brand på startbanen.
Passagerer måtte i en fart forlade flyet via redningsslisker. USA's føderale luftfartsmyndighed (FAA) oplyser, at flyet kort før start havde lækket brændstof.
Der var 101 om bord i flyet, der skulle have været til Venezuelas hovedstad, Caracas. 15 er blevet kørt til hospitalet, og en af dem har fået alvorlige forbrændinger, oplyser en talsmand for den lokale sherif.
En video, optaget af en passager i et andet fly i lufthavnen, viser flyet fra Dynamic Airways indhyllet i tyk grå røg, inden det lykkes at få stoppet branden.
Dynamic Airways oplyser, at mandskabet om bord i flyet blev klar over, at der var et motorproblem, da maskinen var ved at taxi ud til afgang.
- Mandskabet fulgte nødprocedurerne, stoppede motoren og evakuerede flyet for at få alle om bord i sikkerhed, lyder en erklæring fra selskabet.
Lufthavnen blev lukket, da flyets motor brød i brand, men trafikken blev genoptaget tre timer senere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned