Meddelelsen kommer dagen efter, at det langt større australske luftfartsselskab Qantas oplyste, at det må afskedige 500 ansatte som følge af et stort fald i indtjeningen. De omkring 300 medarbejdere hos Air Australia er indtil videre sendt hjem.
- På kort sigt kommer flyene ikke i luften. Tilsyneladende er der ikke midler til at betale for driftsudgifterne, hedder det i en udtalelse fra den midlertidige administrator af selskabet, Mark Korda.
Air Australia havde internationale ruter til Thailand, Hawaii og den indonesiske ø Bali. Selskabet servicerede også flere byer i hjemlandet.
Ifølge Mark Korda befinder omkring 4000 passagerer sig i øjeblikket i udlandet med værdiløse returbilletter fra Air Australia. De må nu finde andre selskaber til at bringe dem hjem.
Torsdag aften nægtede lufthavnen i Phuket i Thailand at fylde brændstof på Air Australias fly, og det skabte frygt for selskabets økonomiske tilstand.
- Leverandøren af brændstof i Phuket ville ikke give Air Australia yderligere kredit, fortæller Korda.
Efterfølgende skete det samme for et af selskabets fly i Honolulu på Hawaii.
Qantas tilbyder at hjælpe konkurrentens strandede kunder i udlandet, som tilbydes at kunne købe billetter til samme pris, som de har betalt Air Australia.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde