American Airlines genåbner i slutningen af ugen selskabets flyrute mellem Miami og Port-au-Prince. Samtidig vil man i marts starte ruter mellem Haiti og Puerto Rico og Den Dominikanske Republik.
- Disse flyvninger vil stå som milepæle i forhold til at hjælpe med genopbygningen i landet. Når den kommercielle luftfart er genoptaget, kan vi samle folk med deres kære og tilbyde pålidelig transport til og fra Haiti, siger vicedirektør i American Airlines, Peter Dolara.
Selskabet er det første til at genoptage kommercielle flyvninger til Haiti. Lufthavnen i hovedstaden har fungeret som livslinje for haitianerne siden landet blev ramt af et voldsomt jordskælv i januar, der dræbte over 217.000 mennesker.
American Airlines og datterselskabets American Eagle har foretaget 30 specialflyvninger under den humanitære krise i Haiti, hvor man hjalp nødhjælpsarbejdere, medicinsk personale og forsyninger frem til de nødstedte.
Desuden har selskabet evakueret 700 mennesker fra kriseområdet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet