De nye flyveregler, der er lavet efter vulkanudbruddet på Island lammede den europæiske flytrafik, er ikke gode nok. Det mener de europæiske flyselskaber, som mener, at de selv skal kunne bestemme, hvornår det er sikkert at flyve.
Flyselskaberne mener, at de nuværende regler er for bureaukratiske.
- Rigid bureaukrati er ikke måde at håndtere sådanne hændelser på. Vores kunder forventer naturligvis fuld sikkerhed, og de forventer også den fleksibilitet, der tillader os at levere den service, de forventer, siger generalsekretær for Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA) Ullrich Schulte-Strathaus til den norske avis Aftenposten.
Han har nu sendt et brev til flere europæiske luftfartsmyndigheder, hvor han påpeger, at luftfartsselskaberne selv er bedst egnet til at træffe sådanne beslutninger. Desuden kritiserer han i brevet også flere af de beslutninger, der blev truffet under askekaoset i april i år.
AEA bliver bakket op af SAS' flyvechef, Bjørn Granviken.
- Jeg støtter den grundlæggende holdning om, at selskaberne selv skal have ansvaret for risikovurdering, siger han.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub