Flyterror forhindret af religionskontrol
- Den nuværende sikkerhedskontrol i lufthavne verden over har til hensigt at finde sprængstof eller våben, men ikke at identificere terrorister.
Shlomo Harnoy er leder af det israelske firma for sikkerhedsrådgivning, Sdema Group. Han er ikke i tvivl om, at terrorforsøget mod et amerikansk fly juledag kunne have været undgået, hvis andre greb tingene an som i Tel Avivs lufthavn.
Således var det ifølge Harnoy ikke lykkedes den unge nigerianer med formodede al-Qaeda-relationer at slippe om bord med sprængstof i underbukserne.
Og andre passagerer i flyvet mellem Amsterdam og Detroit havde dermed ikke behøvet at forhindre den truende situation ved at kaste sig over manden.
- En ung muslim, der rejser alene på en billet betalt med kontanter og uden baggage, ville omgående have været identificeret og visiteret, siger Shlomo Harnoy om det scenarium, hvis manden var rejst fra Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv.
Her baserer sikkerhedskontrollen sig nemlig i høj grad på passagerernes nationalitet, etnicitet, baggrund og opførsel, der bliver belyst gennem interviews.
I den forbindelse mener sikkerhedsagenterne, at personer med muslimsk baggrund udgør en potentiel højrisiko.
Fremgangsmåden har mødt kritik, men ikke desto mindre finder de israelske sikkerhedsmyndigheder den ekstrem effektiv. Fly lettet fra Ben Gurion-lufthavnen er således aldrig blevet hverken kapret eller bombet.
/ritzau/AFP
En ung muslim, der rejser uden baggage, slipper ikke let gennem israelsk lufthavnskontrol. USA kunne undgå terrorforsøg ved at tage ved lære, mener ekspert.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned