Mindst 230 civile er inden for de seneste to uger blevet dræbt under kampe mellem somaliske regeringsstyrker og islamiske oprørere i Somalias hovedstad, Mogadishu, siger FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
- UNHCR er alarmeret over den forværring af situationen, vi ser i Mogadishu. Kampene i de seneste to uger mellem overgangsregeringen og al-Shabaab har kostet over 230 mennesker livet. Mindst 400 er blevet såret, og 23.000 mennesker er fordrevet, siger Melissa Fleming, der er talskvinde for UNHCR.
Urolighederne i hovedstaden har alene i år fordrevet 200.000 mennesker i hovedstaden.
De, som har haft held til at flygte fra Mogadishu, og som opholder sig i den nordlige del af landet eller i nabolandene, siger, at Mogadishus gader ligger øde hen, og at folk er bange for at gå udenfor.
Fleming siger, at sikkerhedssituationen betyder, at uddeling af nødhjælp sker meget sjældent.
Det al-Qaeda-inspirerede al-Shabaab har optrappet angrebene mod regeringsstyrkerne og de fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union i de seneste uger.
Somalias overgangsregering har kun delvis kontrol over nogle få kvarterer i Mogadishu.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde