FN: 250.000 er flygtet fra Syrien

Antallet af mennesker, der er flygtet fra den voldelige konflikt i Syrien, har nu rundet en kvart million, oplyser FN tirsdag og betegner de humanitære problemer, der er udløst af konflikten, for "vores største krise".

Offentliggjort Sidst opdateret

- De seneste tal viser, at flere end en kvart million syriske flygtninge nu er blevet registreret i den omliggende region, eller venter på at blive registreret, siger talsmand for FN's flygtningeagentur Adrian Edwards.

Det nøjagtige antal registrerede flygtninge er 253.106.

/ritzau/