FN: 27.000 er drevet på flugt fra blodig konflikt i Etiopien
Ifølge FN's flygtningeagentur udspiller der sig en "humanitær krise i fuld skala" under konflikt i Etiopien.
Flere end 27.000 flygtninge er drevet på flugt af de seneste ugers kampe i Etiopien.
Det oplyser FN's flygtningeorganisation, UNHCR, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge FN-agenturet udspiller der sig i disse dage en "humanitær krise i fuld skala" i det østafrikanske land.
I de seneste uger har en væbnet konflikt raset mellem etiopiske regeringsstyrker og oprørsgruppen Tigray Folkets Befrielsesfront, TPLF, i den nordlige region Tigray.
Kampene har tvunget tusindvis af etiopiere til at flygte til nabolandet Sudan.
Adskillige og formentlig hundredvis af personer blev ifølge Amnesty International i sidste uge dræbt i det, der ligner en massakre på civile i Tigray.
FN har i den forbindelse udtrykt stor bekymring for mulige krigsforbrydelser i Tigray-regionen.
- Der er risiko for, at denne situation vil komme fuldstændig ud af kontrol, hvilket vil føre til mange døde og ødelæggelser, ligesom at mange vil blive fordrevet internt i Etiopien og over grænser, sagde en talsmand for FN's menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet, i sidste uge.
Konflikten i Tigray brød ud 4. november, da regeringsstyrker på ordre fra premierminister Abiy Ahmed lancerede en offensiv i regionen.
Det skete, efter at TPLF ifølge Ahmed havde angrebet føderale militærlejre - et forhold, som TPLF afviser.
I hele regionen har der under konflikten været lukket ned for alle kommunikationskanaler. Derfor har det været svært at verificere de ofte modstridende meldinger, der kommer fra regionen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde