FN: 700.000 syrere er flygtninge i januar
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, forudser, at antallet af syriske flygtninge vil stige til over 700.000 i januar, da konfliktens "brutalitet er ved at nå dybt frastødende højder."
Den særlige udsending fra FN og Den Arabiske Liga, Lakhdar Brahimi, advarer sammen med Ban Ki-moon om, at Syrien nu er i fare for at blive en "slyngelstat," og han opfordrer det internationale samfund til at gøre nye bestræbelser på at få en politisk løsning på konflikten.
Der var fredag nye hårde kampe omkring den syriske hovedstad Damaskus, hvor alle telefon- og internetforbindelser fredag var afbrudt for anden dag i træk.
Mindst 15 civile blev dræbt under kampe ved storbyen fredag.
FN siger, at fire af dets ansatte blev såret, da deres bus blev beskudt, da den var på vej ud mod lufthavnen.
Militære kilder i Damaskus siger, at hæren er ved at overtage kontrollen med den vestlige side af vejen til lufthavnen.
- Men det vanskeligste forestår stadig, da hæren ønsker at vinde kontrol over den østlige side, hvor der er tusindvis af terrorister. Det vil tage adskillige dage, siger kilderne. /ritzau/AFP
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker