FN åbner særlig hotline for opkald om sexkrænkelser
FN har oprettet en hotline, hvor ansatte i fortrolighed kan indrapportere seksuelle krænkelser, siger en talsmand for FN's generalsekretær. Foto: Scanpix/Don Emmert
Scanpix/Don Emmert
En døgnåben FN-hotline for meldinger om sexkrænkelser vil være operationel fra tirsdag.
FN har oprettet en hotline, hvor ansatte i fortrolighed kan indrapportere seksuelle krænkelser, siger en talsmand for FN's generalsekretær.
Telefonlinjen åbnes på et tidspunkt, hvor verdensorganisationen reagerer på klager fra ansatte, der siger, at de har været udsat for sexchikane fra overordnede under deres arbejde for FN.
- Tal ud-linjen vil være operationel fra tirsdag, og den vil være åben 24 timer i døgnet. Uddannet personale vil besvare opkaldene, siger Stephane Dujarric til journalister i New York.
FN's Kontor for Internt Opsyn, Oios, vil blive officielt udnævnt til at tage sig af undersøgelser af alle indkomne klager om sexchikane. Et hold af specialister vil blive dannet til at sørge for en strømlinet proces, siger Dujarric.
Talsmanden siger, at FN som en normdannende og forbilledlig institution må håndhæve en "nultolerancepolitik" over for seksuel chikane.
Dujarric har i tidligere kommentarer sagt, at FN ikke er anderledes fra andre organisationer, som har kendt til sexchikane. Men han understreger, at FN's generalsekretær, António Guterres, er fast besluttet på, at der bliver grebet effektivt ind.
FN-ansatte i over 10 lande har for nylig talt anonymt med den britiske avis The Guardian og omtalt forskellige former for sexkrænkelser - fra sexchikane til voldtægt.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker