FN's menneskerettighedseksperter advarer om, at "omfattende og systematiske" hemmelige tilbageholdelser af terrormistænkte kan bane vej for anklager om forbrydelser mod menneskeheden.
Eksperterne har gennemført deres første dybdegående globale undersøgelse af praksis. Undersøgelsen viser, at det er et fænomen, der har bredt sig til næsten alle regioner i verden, og at tendensen fortsætter.
Rapporten indeholder en liste over 66 lande, der har været involveret i hemmelige tilbageholdelser. Det er sket inden for de seneste ni år.
Selv om der internationale normer beskytter individets rettigheder, så "bliver hemmelig tilbageholdelse fortsat brugt i antiterrorkampens navn rundt om i verden", hedder det i rapporten.
- Det foregår nu i et så omfattende og systematisk omfang, at hemmelig tilbageholdelse er ved at nærme sig tærsklen til forbrydelser mod menneskeheden, advarer rapportens forfattere.
Den "globale krig mod terror" blev lanceret af USA's tidligere præsident George W. Bush efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. Krigen mod terror har givet fornyet kraft til brugen af hemmelige tilbageholdelser, siger forfatterne.
Menneskerettighedsforkæmpere mener, at terrormistænkte er blevet tilbageholdt i hemmelige forhørscentre eller fængsler i de senere år, og at de nogle gange er blevet torteret eller mishandlet.
Andre steder har regeringer med udgangspunkt i krigen mod terror slået ned på politiske modstandere eller oprørske etniske grupper.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker