FN advarer om risiko for sultkatastrofe i Sydsudan
Manglen på fødevarer i Sydsudan er så udtalt, at FN nu advarer om risiko for en sultkatastrofe. Millioner af indbyggere har behov for at få fødevarehjælp udefra.
- Vi står overfor en mulig katastrofal situation, når det gælder fødevaresikkerhed, siger FN's nødhjælpschef John Ging.
- Vi bruger ikke ordet sult endnu, men det er det, vi ser i horisonten. Millioner af mennesker er truet, siger Ging, som for nylig har besøgt Sydsudan.
Ifølge Ging, som leder FN's afdeling for koordinering af humanitær hjælp, er fem millioner mennesker i Sydsudan nu helt afhængige af fødevarehjælp fra andre lande.
Sammen med andre hjælpeorganisationer forsøger FN at opbygge lagre af fødevarer, inden regntiden begynder i Sydsudan. 700.000 mennesker er på flugt fra kamphandlinger i landet.
Yderligere en kvart million er flygtet til Kenya, Uganda, Etiopien og Sudan siden december, men også i nabolandet er situationen i færd med at forværre sig. Særligt i Darfur-regionen og de to krigshærgede provinser Blå Nil og Sydkordofan.
FN har anmodet medlemslandene om at bidrage med fem milliarder kroner til organisationens aktiviteter i Sudan i år, men har indtil videre kun modtaget cirka 300 millioner kroner, oplyser Ging.
Og det samme gælder for Sydsudan. Her har FN bedt om cirka syv milliarder kroner, men kun modtaget omkring en fjerdedel, fortæller han.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker