FN-soldater affyrede varselsskud og tåregas mod sultende jordskælvsofre, da der opstod uro i en kø med folk, som ventede på at få udleveret fødevarehjælp i en militærlufthavn ved den haitianske hovedstad.
Udleveringen af fødevarer, sojaolie, vand og radioer begyndte roligt i den tidligere lufthavn, med to lange rækker folk, der ventede tålmodigt, siger en fotograf fra det franske nyhedsbureau AFP.
De brasilianske soldater opdagede ikke de første tilløb til uro og måtte genoprette roen ved at affyre varselsskud i luften og bruge tåregas mod de mange hatianere, der ikke har modtaget nogen form for hjælp siden jordskælv gjorde dem hjemløse.
Da urolighederne startede og folkemængden brød ud af køerne, efterlod den fredsbevarende styrke en bunke radioer og anden nødhjælp, som der opstod slagsmål om.
Det er uklart om udleveringen af hjælpen fra FN's fødevareprogram og den fredsbevarende styrke Minustah blev genoptaget.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker