FN-ambassadør: Nordkorea ville blive udslettet i krig
USA appellerer til alle verdens lande om at afbryde alle diplomatiske og økonomiske forbindelser til styret.
- Hvis der bliver krig, så vær ikke i tvivl om, at det nordkoreanske regime vil blive totalt udslettet.
Sådan lyder advarslen fra USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, til Nordkorea under et møde i FN's Sikkerhedsråd.
Meldingen kom, efter at det isolerede styre onsdag testede endnu et ballistisk missil.
Det nordkoreanske regime oplyste efter affyringen, at det nu er i stand til at ramme hele det amerikanske fastland med sine missiler og betragter nu sig selv om en atommagt.
- Ingen kan betvivle, at den nordkoreanske diktator bliver mere aggressiv i sin besættelse af atomvåben, siger Nikki Haley.
Hun tilføjer, at hvis konflikten udvikler sig til en krig, så vil det være et resultat af Nordkoreas gentagne provokationer.
USA appellerer derfor til alle verdens lande om at afbryde alle diplomatiske og økonomiske forbindelser til Nordkorea.
USA har samtidig bedt Kina, der er Nordkoreas eneste store allierede, om at afbryde al olieeksport til regimet.
Det skete under et telefonmøde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, tidligere på onsdagen.
- Vi har aldrig villet have en krig med Nordkorea, og det gør vi heller ikke i dag. Men hvis krigen kommer, så vil det være på grund af aggressionshandlinger, som dem vi så i går, siger Nikki Haley under mødet i FN's Sikkerhedsråd.
Ifølge Nordkorea nåede missilet, der blev sendt afsted tidligt onsdag morgen lokal tid, en højde på knap 4500 kilometer.
Det er mere end ti gange så højt som den internationale rumstation.
Missilet fløj både højere og længere end noget andet missil, der er blevet testet i Nordkorea, og landede i Det Japanske Hav.
Eksperter mener, at det nye Hwasong 15-missil i teorien gør Nordkorea i stand til at ramme alle dele af det amerikanske fastland.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker