FN anklager Rusland for krigsforbrydelser mod ukrainske børn
Det er den norske menneskerettighedsekspert Erik Møse, der har ledet FN's arbejde med at efterforske mulige russiske krigsforbrydelser i Ukraine og Rusland selv. Her præsenterer han torsdag de hårde anklager mod det russiske styre. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
FN-efterforskere siger til Rusland, at raketangreb på energiforsyning kan være forbrydelser mod menneskeheden.
Ruslands omfattende deportationer af ukrainske børn til områder under russisk kontrol er en krigsforbrydelse, siger FN-efterforskere.
Det siger de i deres første rapport fra krigszonen.
De advarer også den russiske regering om, at de russiske raketangreb på energiforsyningen i Ukraine og det "udbredte torturmønster" kan være en forbrydelse mod menneskeheden.
Den særlige FN-gruppe blev oprettet sidste år af FN's Menneskerettighedsråd. Det skete for at kunne fastslå om Rusland i forbindelse med invasionen i Ukraine har krænket folkeretten og begået forbrydelser.
Men de finder ikke bevis på, at der er begået folkemord i Ukraine. Også selv om det har været en ofte fremført påstand fra Ukraines regering.
Rapporten fra FN's undersøgere baserer sig på over 500 interviews, satellitbilleder, besøg i fængsler og på gravpladser.
Den kommer, samtidig med at Den Internationale Straffedomstol i Haag forventes at udsende ordrer om anholdelse af russiske officerer og embedsmænd for med tvang at have deporteret ukrainske børn og for forsøg på at smadre landets infrastruktur.
- De russiske myndigheder har begået talrige krænkelser af international humanitær lov og menneskerettighedslove og i tillæg til det en bred vifte af krigsforbrydelser, hedder det i rapporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker