FN-base angrebet og svenske soldater er såret i Mali
Uroen fortsætter i Mali, hvor flere svenske soldater meldes såret. En FN-base er blevet angrebet.
FN's fredsmission i Mali er onsdag kommet under beskydning. En meldes dræbt ifølge verdensorganisationen.
- Et mortér- og raketangreb blev rettet mod Minusmas lejr i Timbuktu, skriver FN-missionen ifølge det franske nyhedsbureau AFP.
Ifølge en foreløbig opgørelse er ni soldater såret, meddeler FN-styrken.
- Fire er alvorligt såret, og de er evakueret til Bamako. Angrebet har også kostet en person livet. Man er fortsat i gang med at identificere dem, skriver FN.
Det svenske forsvar oplyser, at flere svenske soldater er såret. Det er angiveligt sket ved den samme hændelse.
Pressechef Philip Simon i det svenske forsvar har ifølge det svenske nyhedsbureau TT ikke overblik over antallet af sårede.
De nærmere omstændigheder har forsvaret heller ikke kendskab til.
- Vi tror, at det drejer sig om beskydning med granatkastere, siger Simon.
Sverige har 250 soldater i FN-styrken Minusma, som tidligere har været under den danske generalmajor Michael Lollesgaards ledelse.
Den sidste større gruppe danske soldater rejste hjem i december.
Der er ingen danske soldater på basen ved Timbuktu, meddeler Forsvaret. Der er enkelte danskere i landet, men det er langt fra Timbuktu.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde