Det er blevet næsten lige så farligt at flygte fra krigen i Libyen, som det er at blive tilbage og kæmpe. Sådan tegner billedet sig, efter at hundredvis af desperate mennesker på flugt er druknet i Middelhavet inden for få uger.
Øjenvidner siger til internationale nødhjælpsorganisationer, at et fartøj med mellem 500 og 600 mennesker om bord forliste i sidste uge nær den libyske hovedstad Tripoli. Mange lig er blevet set i havet, men antallet af dødsofre er ukendt.
Men allerede inden dette forlis blev det anslået, at 800 personer var savnet efter at have gjort forsøg på at flygte fra Libyen i dårlige og overfyldte fartøjer, oplyser FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).
De fleste af de mennesker, der forsøgte at komme ud af Libyen, var fra lande syd for Sahara.
- Den tragiske sandhed er, at vi formentligt aldrig vil få at vide, hvor mange, der er druknet i denne tragedie.
- Sådan er realiteterne omkring krisen i Libyen, siger Jean-Philippe Chauzy fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM).
I FN-systemet har man heller ikke tal på, hvor mange ofre urolighederne har kostet. Men det antages, at det er tusinder.
UNHCR siger, at flere dødsfald på havet kan hindres, hvis der sættes redningsfartøjer ind.
- Vi gentager vores appeller til europæiske lande om at sætte ind hurtigt med effektive redningsoperationer i Middelhavet, siger en talskvinde for FN-organisationen, Melissa Fleming.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker