FN: Bevæbnede grupper i DR Congo begår massevoldtægter
I den sydvestlige del af DR Congo kæmper bevæbnede grupper om at sikre sig kontrol med miner, og tusindvis af civile er fordrevet fra deres hjem på grund af urolighederne. Ifølge FN har hundredvis af kvinder og piger været udsat for voldtægt. (Arkivfoto) Foto: Jose Cendon/Ritzau Scanpix
Jose Cendon/Ritzau Scanpix
Hundredvis af kvinder og piger i uroplaget del af DR Congo er udsat for seksuelle overgreb ifølge UNHCR.
FN's flygtningeorganisation, UNHCR, slår alarm over "systematiske" seksuelle overgreb mod kvinder og piger i den sydvestlige del af Den Demokratiske Republik Congo.
- Alene de seneste to uger har humanitære partnere i områderne Kongolo and Mbulula registreret 243 tilfælde af voldtægt, hvoraf 48 involverede mindreårige, i 12 forskellige landsbyer, siger UNCHR-talsperson Shabia Mantoo på et pressemøde i Geneve i Schweiz.
Det er ifølge Mantoo bevæbnede grupper, som forsøger at tage kontrol over eftertragtede miner i Tanganyika-provinsen, der står bag de seksuelle overgreb.
- Angrebene bliver angiveligt udført af rivaliserende bevæbnede grupper, som kæmper om at fastholde kontrol med mineområder - især guldminer - og som gengældelse mod regeringens militære operationer, siger Mantoo.
Og i den konflikt kommer civile i klemme mellem parterne, fortæller hun.
- Vores personale har hørt frygtelige vidnesbyrd om ekstrem vold. Mennesker, der er blevet fordrevet fra deres hjem, har beskyldt bevæbnede grupper for at udføre massevoldtægter, når kvinder forsøger at flygte fra deres hjem, siger hun.
Der er ifølge UNCHR også beretninger om kvinder og piger, som er blevet bortført og brugt som sexslaver, og familier til bortførte, som afkræves løsepenge i bytte for at få dem fri.
FN estimerer, at næsten 310.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem i Tanganyika-provinsen på grund af vold og uroligheder.
UNHCR har opfordret myndighederne til at forstærke sikkerhedsindsatsen i regionen for at beskytte civile, give adgang for humanitær hjælp og indlede efterforskning for at bringe gerningsmændene bag overgrebene for retten.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker